Aldersopsparing er en populær pensionsopsparing, men alligevel florerer der mange misforståelser og halve sandheder om ordningen. Er det virkelig kun noget for dem, der står på tærsklen til pensionisttilværelsen? Kan man frit få pengene udbetalt, når man ønsker det? Og risikerer man at miste offentlige ydelser, hvis man sparer op i en aldersopsparing?
I denne artikel tager vi fat på de mest udbredte myter om aldersopsparing og skiller fakta fra fiktion. Vi gennemgår, hvad aldersopsparing egentlig er, hvem den henvender sig til, og hvilke regler der gælder for udbetaling, indbetaling og afkast. Læs med, og bliv klogere på, om de mange påstande om aldersopsparing holder vand – eller om de bør sendes til hjørne som rene myter.
Hvad er aldersopsparing egentlig?
Aldersopsparing er en særlig form for pensionsopsparing, som du kan oprette som supplement til din øvrige pension, for eksempel folkepension eller ratepension. Det særlige ved aldersopsparing er, at du selv bestemmer, hvornår og hvordan pengene skal udbetales, når du når pensionsalderen – og der er ingen krav om løbende udbetalinger over flere år.
Du indbetaler et fastsat beløb om året, og modsat andre pensionsformer beskattes udbetalingen ikke, når du får pengene udbetalt; du har allerede betalt skat af indbetalingerne.
Derfor kan aldersopsparing være attraktiv, hvis du ønsker større fleksibilitet og frihed til at råde over dine penge, når du bliver pensionist. Samtidig indgår aldersopsparing ikke i beregningen af modregning i folkepensionens pensionstillæg, hvilket gør den til et populært valg for mange, der vil sikre sig ekstra økonomisk frihed i alderdommen.
Kan man altid få pengene udbetalt, når man vil?
Nej, du kan som udgangspunkt ikke bare få udbetalt din aldersopsparing, når det passer dig. En udbetaling af aldersopsparing sker normalt først, når du når din pensionsudbetalingsalder, og det er også først her, du har ret til at få dine penge udbetalt – enten som et engangsbeløb eller i rater, afhængigt af aftalen.
Der findes ganske vist enkelte undtagelser, fx hvis du bliver livstruende syg, men generelt er tanken med aldersopsparing netop, at pengene skal bruges som supplement til pensionen og ikke som en konto, du kan hæve fra efter behov.
Hvis du alligevel ønsker at få pengene udbetalt før tid uden at opfylde betingelserne, kan det medføre betydelige skatteomkostninger, da der pålægges en afgift på 60% af det udbetalte beløb. Myten om, at aldersopsparing er en fri opsparing, man altid kan få fat i, holder altså ikke stik.
Er aldersopsparing kun for dem tæt på pension?
Det er en udbredt misforståelse, at aldersopsparing kun er relevant for dem, der nærmer sig pensionsalderen. I virkeligheden kan det være en fordel at begynde at indbetale til en aldersopsparing allerede tidligt i arbejdslivet. Jo tidligere, du starter, desto længere tid har opsparingen til at vokse, og du kan drage fordel af renters rente.
Samtidig giver aldersopsparing dig fleksibilitet,
fordi du selv kan bestemme, hvornår og hvordan pengene skal udbetales inden for reglerne.
Selvom det ofte er de ældre, der indbetaler mest, kan yngre også have glæde af ordningen – især hvis de ønsker at sprede deres pension mellem forskellige opsparingsformer for at undgå modregning i offentlige ydelser senere. Kort sagt: Aldersopsparing er ikke kun for dem tæt på pension, men kan være et smart valg for alle, der ønsker at planlægge deres økonomi på lang sigt.
Mister man offentlige ydelser på grund af aldersopsparing?
Nej, du mister som udgangspunkt ikke offentlige ydelser, fordi du har en aldersopsparing. I modsætning til fx ratepension og livrente bliver aldersopsparing ikke modregnet i folkepensionens pensionstillæg, ældrecheck eller boligstøtte.
Det betyder, at du frit kan spare op på en aldersopsparing uden at bekymre dig om, at det påvirker størrelsen på dine offentlige ydelser.
Det er en af de store fordele ved denne opsparingsform, og netop derfor vælger mange at supplere deres øvrige pension med en aldersopsparing. Dog skal du være opmærksom på, at udbetalinger fra andre pensionstyper kan have betydning for dine ydelser, men det gælder altså ikke for aldersopsparing.
Er afkastet på aldersopsparing altid lavt?
Nej, afkastet på aldersopsparing er ikke altid lavt – det afhænger i høj grad af, hvordan opsparingen investeres. Mange forbinder aldersopsparing med lave renter og traditionelle bankkonti, men i dag kan en aldersopsparing investeres i både aktier, obligationer og forskellige investeringsfonde via pensionsselskaber eller banker.
Det betyder, at du har mulighed for at opnå et afkast, der kan matche eller overgå andre former for opsparing, især hvis du vælger en lidt højere risikoprofil og har en lang tidshorisont frem til pensionen.
Naturligvis indebærer højere forventet afkast også større udsving undervejs, men myten om, at afkastet altid er lavt, holder altså ikke vand. Det er derfor en god idé at undersøge dine investeringsmuligheder i din aldersopsparing og overveje, hvilken risikoprofil der passer bedst til dig og din økonomi.
Kan man kun indbetale små beløb på aldersopsparing?
Nej, det er en myte, at man kun kan indbetale små beløb på aldersopsparing. Faktisk er der et årligt loft for, hvor meget du må indbetale, og dette loft er væsentligt højere, end mange tror. I 2024 kan du som udgangspunkt indbetale op til 8.800 kroner om året på din aldersopsparing.
Hvis du er fem år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan du endda indbetale op til 56.900 kroner årligt. Det betyder, at du har mulighed for at spare betydelige beløb op, især i de sidste år før pension.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du ikke kan indbetale mere end loftet, da det kan medføre ekstra afgifter. Derfor er det en god idé at holde øje med de aktuelle beløbsgrænser, men at tro, at aldersopsparing kun er for småpenge, er altså falsk.
