Dine Guidess Indlæg

Sådan vælger du de rigtige kanaler som kommunalvalgskandidat

Sådan vælger du de rigtige kanaler som kommunalvalgskandidat

Brug din tid og dine penge, hvor de gør mest gavn

Når man stiller op til kommunalvalg, er det fristende at gøre som alle andre: plakater i lygtepælene, flyers i postkasserne og et par Facebook-opslag i ny og næ. Men hvad virker egentlig bedst – og hvad spilder du både tid og penge på?

Det korte svar er: Det kommer an på dig, din målgruppe og din kommune. Det lange svar kræver lidt mere overvejelse – og det får du her.

Lokale valg kræver lokale valg

Det første, du bør tænke over, er, hvem du gerne vil ramme. Kommunalvalg er ikke nationale kampagner. Du skal ikke vinde hele Danmark – kun din egen kommune. Det betyder, at din annoncering bør være geografisk præcis, personlig og tilpasset lokal kultur.

Overvej derfor:

  • Hvem vil du nå? Unge? Forældre? Seniorer?
  • Hvor færdes de fysisk – og hvor er de online?
  • Hvilke medier bruger de?
  • Hvad er dit budget – og hvor giver det mest effekt?

De klassiske kanaler: Fordele og faldgruber

Her er nogle af de mest brugte – og effektive – måder at annoncere som lokal kandidat på:

Sociale medier

Fx Facebook og Instagram. Giver dig mulighed for at målrette annoncer meget præcist efter geografi og interesser. Kan være særligt effektive, hvis du har en video eller et stærkt visuelt udtryk.

Tip: Undgå at booste opslag uden målretning. Brug i stedet annonceværktøjet til at ramme relevante vælgere.

Lokalaviser og ugeblade

Særligt til at nå den ældre del af befolkningen. Avisannoncer har høj troværdighed – men vær opmærksom på pris og timing.

Plakater og outdoor-reklamer

Et must i mange kommuner. Men husk, at plakater alene sjældent vinder stemmer – de skal understøtte dit øvrige budskab. 

Omdeling og flyers

Flyers og lignende tryksager er en god (og billig) mulighed for at nå ud til mange vælgerne – men det er også tidskrævende. Brug meget gerne frivillige til at omdele dine tryksager.

Undgå at skyde med spredehagl

Det kan være fristende at “være over det hele”, men virkeligheden er, at de fleste kandidater ikke har budget til det. Det vigtigste er derfor fokus: Hellere gøre få ting godt end mange ting halvt.

Hvis du vil dykke ned i fordele og ulemper ved de forskellige muligheder – og blive klogere på, hvor og hvordan du konkret kan annoncere som kommunalvalgskandidat – så finder du en praktisk gennemgang her:
https://valgkamp.marketing.dk/hvor-kan-du-annoncere-som-kommunalvalgskandidat 

Annoncering er kun én del af ligningen

Uanset hvor du vælger at annoncere, er det vigtigt, at dine budskaber hænger sammen med resten af din kampagne. En stærk rød tråd gør dig mere genkendelig – og mere troværdig. Brug de samme farver, det samme slogan og det samme billede på tværs af platforme.

Og husk, at annoncering aldrig bør stå alene. Din synlighed i byen, dine frivillige, dine debatter og dit engagement er det, der for alvor gør en forskel.

Forberedelse giver ro og retning

Hvis du er ny i politik eller fører kampagne uden et stort partiapparat bag dig, kan det virke overvældende. Derfor er det en god idé at forberede sig grundigt – ikke kun på selve valgkampen, men også på, hvad det vil sige at stille op og tage ansvar.

Bogen Fra kampagne til konstituering af Emil Blücher er skrevet netop med det formål at hjælpe kandidater til kommunalvalg med at navigere i valgkampens mange valg og faldgruber – og komme hele vejen fra plakat til politisk mandat.

 

Registreringsnummer 37407739